Nadia kommer fra Rumænien. Hun er 37 år og bor i Roskilde sammen med sin mand og deres søn. Hun arbejder i en kantine på en skole og går til dansk to aftener om ugen.
På hverdage står Nadia normalt op klokken halv syv. Hun laver kaffe og spiser morgenmad sammen med sin familie. Hendes søn skal være i skole klokken otte, og Nadia følger ham tit hen til busstoppestedet. Bagefter cykler hun videre på arbejde. Det tager cirka 15 minutter.
Nadia arbejder fra klokken otte til halv fire, men om fredagen har hun fri klokken halv tre. Om formiddagen hjælper hun med at lave mad, og ved frokosttid har de meget travlt. Efter frokost rydder hun op og gør køkkenet klar til næste dag. Hun kan godt lide sit arbejde, især fordi hun har gode kolleger.
Når Nadia kommer hjem, slapper hun af i en halv time. Bagefter laver hun aftensmad. Familien spiser omkring klokken seks. Hvis vejret er godt, går Nadia og hendes mand tit en tur efter aftensmaden.
Tirsdag og torsdag går Nadia til dansk. Nadia tager hjemmefra efter aftensmaden. Undervisningen begynder klokken halv syv og slutter klokken halv ni. Nadia er ofte lidt træt, når hun kommer hjem, men hun kan godt lide at gå til dansk.
Om aftenen laver hun en kop te og ser lidt fjernsyn, inden hun går i seng. Hun går normalt i seng omkring klokken elleve, fordi hun skal tidligt op næste morgen.